Af ren natur, er mennesket et socialt væsen og lever derfor i fællesskaber. Mennesker er i løbet af deres eksistens afhængige af hinanden. Det er vigtigt at vide, hvordan man lever i blandt andre mennesker uden at skabe problemer for fællesskabets sikkerhed og harmoni. The Human User Manual (HUM) viser, uafhængigt af tid og sted, vejen mod opretholdelse og vedligeholdelse af fred og harmoni i samfundet. På teoretisk plan belyser HUM også en række regelsæt for dette, men skitserer ligeledes, hvordan man kan realisere og praktisere disse regelsæt ved at komme med en række eksempler.

Med henblik på at danne et fredfyldt og velfungerende fællesskab, centrer HUM sig omkring følgende temaer: retfærdighed, lighed, kærlighed, og hjælpsomhed. HUM lægger vægt på, at det ikke er acceptabelt at diskriminere mellem religion, sprog, farve, etnicitet, nationalitet, klasseforskel og lignende. HUM minder mennesket om, at vi alle er søskende fra det første menneske, Adam. Det er på intet tidspunkt tilladt at behandle et andet menneske uretfærdigt ved at udsætte det for undertrykkelse, tvang, forskelsbehandling eller ved at frarøve det ens hjælp. For at kunne vedligeholde ovennævnte er det helt grundlæggende; at man vedtager en række fællesskabsskabsregler uden tøven og forsømmelse. HUM vedrører og bearbejder alle menneskets behov i livet, hvorfor HUM også udgøres af en række regler som bør følges på bedste vis. De retningslinjer, der omhandler fællesskabet prioriteres højt.

HUM belyser retfærdighed som det fundamentale værktøj for dannelsen og opretholdelsen af et fredfyldt fællesskab. Individerne i et fællesskab har til opgave at stå fast ved det faktuelle, og dermed fortælle sandheden til enhver tid. Endvidere opfordres alle til; aldrig at afvige fra sandhed. Selv i tilfælde af, hvor sandheden er til skade for eget selv, vores familie eller vores slægtninge, opfordres vi stadig til aldrig at ty til løgn. Vi opfordres selv i sådanne tilfælde til; at være retfærdige og ærlige, samt at stå bag den der har ret, og den der siger sandheden.

Endvidere rådes vi til; ikke at ønske mod andre, hvad vi ikke ville ønske for os selv. Vi bør ikke behandle andre som vi ikke selv ønsker at blive behandlet. Vi bedes; at være ekstra opmærksomme på vores handlinger. Vi bør oplyse vores naboer, venner, kolleger og hele menneskeheden om den gode sag, der i sidste ende danner grundlaget for et fredfyldt fællesskab. 

Ifølge HUM, er de bedste af alle mennesker; de som tager aktivt del i fællesskabet, de som er rummelige overfor forskelligheder, de som handler for fællesskabets fordel, og de som er hjælpsomme overfor sine medmennesker.  Det nævnes at; ”De bedste af alle mennesker, er dem som er mest hjælpsomme”. Dette er et af de smukkeste citater vedrørende den livsfilosofi, der præsenteres i HUM. Dermed ses det, at HUM eksemplificerer og roser de, som tjener og hjælper andre mennesker.

I den livsfilosofi, der præsenteres i HUM understreges det desuden; at hvis man handler godt vil det i sidste ende være til egen fordel, og hvis man handler ondt vil det blot være til egen ulempe. Godt opnås når man gør godt, og ondt opnås når man gør ondt mod andre.

Hvorvidt et individ engagerer sig i sociale aktiviteter reflekterer blandt andet vedkommendes passion for et velfungerende fællesskab, samt vedkommendes interesse for sine medmennesker.

Hvorvidt et fællesskab er velfungerende og rummeligt afhænger af mange ting, men kan for eksempel reflekteres af antallet af frivillige foreninger, sociale institutioner og velgørenhedscentre.

HUM understreger, at man opnår Skaberens tilfredsstillelse ved hjælpe og være til gavn for alle andre levende væsener. Vi opfodres til aktivt at søge og hjælpe alle dem som har behov for det.

Vi rådes til; aktivt at finde og hjælpe alle dem som har behov for det i vores samfund og ligeledes i andre samfund. Et godt menneske bør være progressiv i sine sociale interaktioner med sine omgivelser og medmennesker.  Dette inkluderer at gavne samfundet, hjælpe andre, deltage i, støtte eller stifte sociale og kommunale foreninger. Modsætningen af disse handlinger er; at besidde selviske egenskaber samt ikke at være i stand til at fuldføre sine ansvar. ”Et godt menneske er ikke én, der lever sit liv alene for sig selv, men én som involverer sig  i fællesskabet, og som er hjælpsom overfor andre.” HUM accepterer ikke, at man er ignorant overfor dem, der i nød - eller at man har god samvittighed, mens ens nabo har det dårligt.

HUM fokuserer på disciplineringen af ens eget indre jeg, det vil sige selvdisciplinering. Det indre jeg er vi blevet skænket af Skaberen, og det fungerer som talsmand for kroppens behov.
Selvdisciplinering er vigtigt, og kan realiseres ved at være selvkritisk. Et udisciplineret indre jeg vil kun tænke på eget udkom, egen glæde og nydelse. Derved vil det indre jeg begynde at gøre modstand mod andre, og have en bestridende adfærd overfor fællesskabet. Det bliver selvisk og uansvarlig. Det indre jeg bryder sig nemlig ikke om begrænsninger, og tænker ikke over sine handlingers konsekvenser. Dovenskab, udnyttelse, arrogance, jalousi, vrede, hævngerrighed, undertrykkelse, brutalitet, utroskab, utålmodighed, utaknemmelighed og lignende egenskaber stammer alle fra et utæmmet og udisciplineret indre jeg.  Mennesker med sådanne egenskaber vil have sværere ved at tænke på andre, og af denne grund vil de ikke være til gavn, men tværtimod til skade for fællesskabet. Et menneske, der besidder fællesskabsfølelsen og lader sin kærlighed for fællesskabet blomstre, vil leve et liv i total kontrast til ovennævnte. Fællesskabsfølelsen øges ved; at man tænker på andre, deltager i sociale arrangementer, er tålmodig, og disciplinerer sig selv. Selvdisciplinering kan opnås ved; at skubbe egner ønsker, behov og sit eget ego delvist til side, og i stedet overveje, hvordan man kan være til gavn for andre. Fællesskabsfølelsen sætter også grænser, men disse grænser virker som positive begrænsninger mod udvikling af overdreven egoisme, hvorfor der bør eksisterer et dynamisk samspil og en harmonisk balance mellem individualitet og fællesskab.

HUM ophøjer enhver handling, der medfører vedligeholdelse af fred i et samfund og blandt samfund. Ligeledes fraråder den enhver handling, der forstyrrer eller ligefrem ødelægger freden og harmonien i et samfund, og blandt samfund.